Velkommen til Ankenævn for Køreundervisning

Ankenævnet er oprettet af Forbrugerrådet og Dansk Kørelærer-Union og behandler klager fra forbrugere mod kørelærere vedrørende modtagelse af teoretisk eller praktisk køreundervisning.

Ifølge de godkendte vedtægter for ankenævnet består nævnet af en formand, som skal være dommer, samt et ligeligt antal repræsentanter for forbruger- og erhvervsinteresser. Formanden og nævnsmedlemmerne udnævnes af de stiftende organisationer for en 2-årig periode med mulighed for genudnævnelse.

Formand:   Dommer Kirsten Mathiesen
Medlemmer udpeget af forbrugerrådet:   Fuldmægtig cand. jur. Helle Brasch
Rådsmedlem Rut Jørgensen
Medlemmer udpeget af Dansk Kørelærer-Union:   Kørelærer René Arnt
Kørelærer
Judy Ansbjerg Gill

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din klage er berettiget, eller du har den fornødne dokumentation, kan du ringe til Ankenævnets sekretariat. Du kan også hente en klageformular i PDF format her.