Ankenævn for
Køreundervisnings årsberetning
Årsberetning
2010
Ankenævnet har i 2010 modtaget 5 klager og har indenfor samme år
afsluttet 5 sager.
I tre af sagerne har klager fået helt eller delvist medhold, i én af
sagerne har klageren ikke fået medhold og i den sidste sag blev
sagen afvist i henhold til vedtægterne, idet parternes opfattelse af
de faktiske forhold var indbyrdes modstridende.
I beretningsåret har nævnet behandlet to klager, hvor eleverne fik
problemer med at gennemføre undervisningen enten fordi kørelæreren
havde overdraget køreskolen til en anden eller fordi virksomheden
var blevet lukket. Dette medførte, at eleverne ifølge nævnet havde
krav på hel eller delvis tilbagebetaling af det indbetalte beløb,
idet den undervisning, der havde fundet sted, enten var mangelfuld
eller viste sig ikke at have haft nogen værdi for eleven. Der kan
naturligvis være gode og fornuftige grunde til, at man ønsker at
ophøre som kørelærer, men på baggrund af de nævnte afgørelser finder
jeg anledning til at opfordre den kørelærer, der ønsker at overdrage
sin virksomhed eller at ophøre som kørelærer til i god tid at sørge
for, at elevens undervisning kan fortsættes som aftalt hos anden
kørelærer, idet kørelæreren ellers risikerer at blive pålagt en
større ekstraregning i forbindelse med afvikling af virksomheden.
Med henblik på at gøre klageadgangen nemmere har nævnet i 2010
besluttet at lægge klageformularen ud på nævnets hjemmeside, så
formularen kan hentes og udfyldes direkte. Nævnet har dog på
nuværende tidspunkt ikke fundet det hensigtsmæssigt, at det
samtidigt skal være muligt at fremsende klagen elektronisk til
nævnet, idet klagesagsbehandlingen forudsætter, at klageren sammen
med klagen vedlægger kopi af underskreven lektionsplan,
kørekortansøgning samt alt øvrigt materiale, der kan underbygge
klagen.
I mit daglige arbejde behandler jeg ofte sager, hvor unge i medfør
af færdselslovens § 56, stk. 1 er tiltalt for at køre bil uden at
have erhvervet kørekort. Såfremt den unge ”chauffør” findes skyldig,
medfører dette i førstegangstilfældet en bøde på 5.000 kr. Bøden var
oprindeligt fastsat således, at den som udgangspunkt kom til at stå
i forhold til de udgifter, der er forbundet med at erhverve eller
generhverve kørekort. Bøden skulle have en sådan størrelse, at der
ikke blev ”spekuleret” i ikke at erhverve et kørekort. Der
foreligger dog ingen dokumentation for, hvorvidt bødens størrelse
har haft den forventede effekt, men Justitsministeren fremsatte den
15. december 2010 forslag til lov om ændring af færdselsloven. Det
foreslås bl.a., at bøderne generelt skal forhøjes, ligesom
lovforslaget indebærer en udvidelse af færdselslovens regler om
konfiskation, således at kørsel uden førerret skal medføre
konfiskation af køretøjet på obligatorisk grundlag. Under disse
omstædigheder er der måske håb om, at domstolene fremover vil få
færre sager, hvor unge kører bil uden at have erhvervet kørekort, og
at kørelærerne får flere elever, der gerne vil erhverve sig et
kørekort, idet alternativet vil være væsentligt dyrere for eleven.
Jeg skal endelig minde om reglerne om tvangsfuldbyrdelse af
nævnsafgørelser, der trådte i kraft den 10. januar 2010, hvorefter
nævnets afgørelse kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i
fogedretten, hvis kørelæreren forholder sig passiv overfor en
afgørelse, hvor eleven får hel eller delvis medhold i et krav om
tilbagebetaling af et beløb.
Ifølge sekretariatets oplysninger har en elev på baggrund af en af
nævnets afgørelser i 2010 fået erstatning af Garantifonden, men den
pågældende kørelærer har ikke betalt beløbet til Garantifonden. Som
følge heraf er der i 2011 sket offentliggørelse af navnet på den
pågældende kørelærer jf. vedtægternes § 23.
Der er i indeværende beretnings år ikke sket offentliggørelse af
kørelærere, der ikke har efterlevet ankenævnet afgørelse jf.
vedtægterne § 23, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende.
Forbrugerrådet har den 31. januar 2011 for den kommende 2-årige
periode udpeget rådsmedlem Torben Steenberg, Bryrup, som nyt medlem
af ankenævnet.
|